Buddhistiske Suttaer

Her er oversat noget af suttaerne i Buddha's middel længde taler ( Majjhima Nikaya )

4 Bhayabherava Sutta

Frygt og skræk


1. SÅLEDES HAR JEG HØRT. Ved en lejlighed boede den Velsignede Ene i Savatthi Jeta's Lund, Anathapindika's Park.

2. Da tog braminen Janussoni hen til den Velsignede Ene og udvekslede hilsner med ham. Da denne høflige og elskværdige samtale var afsluttet, satte han sig ned til den ene side og sagde: "Mester Gotama, når klanmænd er gået videre fra hjemmelivet til hjemløshed ud fra tro på Mester Gotama, har de da Mester Gotama som deres leder, deres hjælper og deres guide? Og følger disse folk Mester Gotama's eksempel?"

"Således er det, bramin., således er det. Når klanmænd er gået videre fra hjemmelivet til hjemløshed ud fra tro på mig, så har de mig som deres leder, deres hjælper og deres guide. Og disse folk følger mit eksempel."

"Men, Mester Gotama, fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven er svære at udholde, afsondrethed er svært at praktisere, og det er svært at nyde ensomhed. Man skulle tro at junglerne må frarøve en bhikku sin forstand, hvis han ikke har nogen koncentration."

"Således er det, bramin, således er det. Fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven er svære at udholde, afsondrethed er svært at praktisere, og det er svært at nyde ensomhed. Man skulle tro at junglerne må frarøve en bhikku sin forstand, hvis han ikke har nogen koncentration.

3. "Før min oplysning, medens jeg stadig kun var en uoplyst Bodhisatta, Overvejede jeg det også således: 'Fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven er svære at udholde...junglerne må frarøve en bhikku sin forstand, hvis han ikke har nogen koncentration.'

4. "Jeg overvejede således: 'Når som helst eneboere eller braminer urenset i legemlig opførsel besøger fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven, da som følge af bristen i deres urensede legemlige opførsel fremmaner disse gode eneboere og braminer usund frygt og skræk. Men jeg besøger ikke fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven urenset i legemlig opførsel. Jeg er renset i legemlig opførsel. Jeg besøger fjerntliggende junglekrat hvilesteder som en af de ædle med renset legemlig opførsel.' Seende i mig selv denne renhed i legemlig opførsel, fandt jeg stor trøst ved at opholde mig i skoven.

5-7. "Jeg overvejede således: 'Når som helst eneboere eller braminer urenset i mundtlig opførsel...urenset i mental opførsel...urenset i deres levebrød besøger fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven...fremmaner de usund frygt og skræk. Men jeg...er renset i mit levebrød. Jeg besøger fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven som en af de ædle med renset levebrød.' Seende i mig selv denne renhed i mit levebrød, fandt jeg stor trøst ved at opholde mig i skoven.

8. "´Jeg overvejede således: 'Når som helst eneboere eller braminer som er begærlige og fulde af lyst...Jeg er uden begær...'

9. "'...med sind af uvilje og hadske hensigter...Jeg har et sind af kærlig hensyntagen...'

10. "'...overvældet af dorskhed og sløvhed...Jeg er uden dorskhed og sløvhed...'

11. "'...overvældet af rastløshed og uden fred i sindet...Jeg har et fredfyldt sind...'

12. "'...usikre og tvivlrådige...Jeg er nået hinsides tvivl...'

13. "'...tilbøjelig til selvros og forklejnelse af andre...Jeg er ikke tilbøjelig til selvros og forklejnelse af andre...'

14. "'...underlagt skræk og rædsel...Jeg er fri for skælven...'

15. "'...begærlige efter fremgang, ære, og berømmelse...Jeg har få ønsker...'

16. "'...dovne og uden energi...Jeg er energisk...'

17. "'...uopmærksomme og ikke fuldt opmærksomme...Jeg er etableret i opmærksomhed...'

18. "'...ukoncentrerede og med forvildede sind...Jeg er i besiddelse af koncentration...'

19. "Jeg overvejede således: 'Når som helst eneboere eller braminer blottet for visdom, vrøvlehoveder, besøger fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven, da som følge af bristen i at de er blottet for visdom og vrøvlehoveder fremmaner disse gode eneboere og braminer usund frygt og skræk. Men jeg besøger ikke fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven blottet for visdom, et vrøvlehoved. Jeg er i besiddelse af visdom. Jeg besøger fjerntliggende junglekrat hvilesteder som en af de ædle i besiddelse af visdom.' Seende i mig selv denne besiddelse af visdom, fandt jeg stor trøst ved at opholde mig i skoven.

20. "Jeg overvejede således: 'Der er de særligt gunstige nætter på den fjortende, den femtende og den ottende i hver fjortendedag. Hvad nu hvis, jeg på nætter som disse, skulle opholde mig i sådanne ærefrygtindgydende, rædselsvækkende boliger som frugthave helligdomme, skov helligdomme og træ helligdomme? Måske kan jeg møde denne frygt og skræk.' Og senere, på de særligt gunstige nætter, som den fjortende, den femtende, og den ottende i hver fjortende dag, opholdt jeg mig i sådanne ærefrygtindgydende, rædselsvækkende boliger, som frugthave helligdomme, skov helligdomme og træ helligdomme. Og medens jeg opholdt mig der, ville et vildt dyr komme op til mig, eller en påfugl ville brække en gren af, eller vinden ville rasle med bladene. Jeg tænkte: 'hvorfor opholder jeg mig altid forventende frygt og skræk? Hvad nu hvis jeg betvinger denne frygt og skræk medens jeg beholder den samme positur som jeg har når den kommer over mig?

"Medens jeg gik, kom frygten og skrækken over mig; Jeg hverken stod eller sad eller lagde mig ned før jeg havde betvunget denne frygt og skræk. Medens jeg stod, kom frygten og skrækken over mig; jeg hverken gik eller sad eller lagde mig ned før jeg havde betvunget denne frygt og skræk. Medens jeg sad, kom frygten og skrækken over mig; Jeg hverken gik eller stod eller lagde mig ned før jeg havde betvunget denne frygt og skræk. Medens jeg lå ned, kom frygten og skrækken over mig; Jeg hverken gik eller stod eller satte mig ned før jeg havde betvunget denne frygt og skræk.

21. "Der er, bramin, nogen eneboere og braminer, som opfatter dag når det er nat og nat når det er dag. Sagt med rette, skulle det siges om nogen: 'Et væsen ikke underlagt bedrag, har vist sig i verden for manges velfærd og lykke, ud af medfølelse for verden, for guder og menneskers gode, velfærd og lykke,' er det virkeligt om mig dette sagt med rette skulle siges.

22. "Utrættelig energi opstod i mig og uophørlig opmærksomhed blev etableret, min krop var rolig og uforstyrret, mit sind koncentreret og forenet.

23. "Helt isoleret fra sanselige glæder, isoleret fra usunde tilstande, begyndte jeg på og forblev i den første jhana, som er ledsaget af anvendt og vedholdende omtanke; med mystisk begejstring og glæde født af ensomhed.

24. "Med at den anvendelige og vedvarende omtanke faldt til ro, begyndte jeg på og forblev i den anden jhana, som har selvtillid og et målbevidst sind uden anvendt og vedholdende omtanke, med mystisk begejstring og glæde født af koncentration.

25. "Med at mystisk begejstring ligeledes svandt bort, forblev jeg i sindsligevægt, og opmærksom og fuldt årvågen, stadig følende glæde med kroppen, begyndte jeg på og forblev i den tredje jhana, på grund af hvilken de ædle forkynder: 'Han har en behageligt forbliven som har sindsligevægt og er opmærksom.'

26. "Med opgivelsen af glæde og smerte, og med den forudgående forsvinden af fryd og sorg, begyndte jeg på og forblev i den fjerde jhana, som har hverken-smerte-eller-glæde og renhed som følge af sindsligevægt.

27. "Da mit koncentrerede sind var renset således, intelligent, uplettet, befriet for ufuldkommenhed, let påvirkeligt, håndterbart, stabilt, nået til uforstyrrelighed, dirigerede jeg det til viden om erindring af tidligere liv. Jeg erindrede mine mangfoldige tidligere liv, det vil sige, en fødsel, to fødsler, tre fødsler, fire fødsler, fem fødsler, ti fødsler, tyve fødsler, tredive fødsler, fyrre fødsler, hundrede fødsler, tusind fødsler, hundrede-tusind fødsler, mange evigheder af verdens-sammentrækning, mange evigheder af verdens-udvidelse, mange evigheder af verdens-sammentrækning og udvidelse: 'Der var jeg navngivet således, af sådan en klan, med sådant et udseende, sådan var min næring, sådan min erfaring af glæde og smerte, sådan min livstid; og da jeg gik bort derfra, kom jeg igen til syne et andet sted; og også der var jeg navngivet således, af sådan en klan, med sådant et udseende, sådan var min næring, sådan min erfaring af glæde og smerte, sådan min livstid; og da jeg gik bort derfra, kom jeg igen til syne her.' Således med deres aspekter og særligheder erindrede jeg mine mangfoldige tidligere liv.

28. "Det var den første sande viden jeg opnåede i nattens første vagt. Uvidenhed blev forvist og sand viden opstod, mørke blev forvist og lys opstod, som det sker i en der forbliver omhyggelig, brændende og resolut.

29. "Da mit koncentrerede sind var renset således, intelligent, uplettet, befriet for ufuldkommenhed, let påvirkeligt, håndterbart, stabilt, nået til uforstyrrelighed, dirigerede jeg det til viden om væsners gåen bort og gentilsynekomst. Med det guddommelige øje, som overgår det menneskelige, så jeg væsner gå bort og komme til syne igen. Lavere og højere, smukke og grimme, heldige og uheldige. Jeg forstod hvordan væsner går bort afhængig af deres handlinger således: 'Disse agtværdige væsner som opførte sig dårligt i krop, tale, og sind forhånere af de ædle, forkerte i deres anskuelser, som virkeliggør forkert anskuelse i deres handlinger, med kroppens opløsning, efter døden, er kommet til syne igen i en tilstand af afsavn, i et ondt bestemmelsessted, i fortabelse, endog i helvede; men disse agtværdige væsner som opførte sig godt i krop, tale, og sind, ikke forhånere af de ædle, rigtige i deres anskuelser, som virkeliggør rigtig anskuelse i deres handlinger, med opløsningen af kroppen, efter døden, er kommet til syne igen i et godt bestemmelsessted, endog i den himmelske verden.' Således med det guddommelige øje, som overgår det menneskelige, så jeg væsner gå bort og komme til syne igen. Lavere og højere, smukke og grimme, heldige og uheldige, og jeg forstod hvordan væsner går bort afhængig af deres handlinger.

30. "Det var den anden sande viden jeg opnåede i nattens midterste vagt. Uvidenhed blev forvist og sand viden opstod, mørke blev forvist og lys opstod, som det sker i en der forbliver omhyggelig, brændende og resolut.

31. "Da mit koncentrerede sind var renset således, intelligent, uplettet, befriet for ufuldkommenhed, let påvirkeligt, håndterbart, stabilt, nået til uforstyrrelighed, dirigerede jeg det til viden om ødelæggelsen af inficeringerne. Jeg vidste direkte som det virkeligt er: 'Dette er lidelse'; Jeg vidste direkte som det virkeligt er: 'Dette er lidelsens oprindelse'; Jeg vidste direkte som det virkeligt er: 'Dette er lidelsens ophør'; Jeg vidste direkte som det virkeligt er: 'Dette er vejen som leder til lidelsens ophør.' Jeg vidste direkte som det virkeligt er: 'Dette er inficeringerne'; Jeg vidste direkte som det virkeligt er: 'Dette er inficeringernes oprindelse'; Jeg vidste direkte som det virkeligt er: 'Dette er inficeringernes ophør'; Jeg vidste direkte som det virkeligt er: 'Dette er vejen som leder til inficeringernes ophør.'

32. "Da jeg vidste og så således, blev mit sind befriet for inficeringen af sanselige ønsker, fra inficeringen af væren, og fra inficeringen af uvidenhed. Da det var befriet kom videnen: 'det er befriet.' Jeg vidste direkte: 'fødsel er ødelagt, det hellige liv er blevet levet, hvad der skulle gøres er blevet gjort, der er ikke mere nogen kommen til nogen tilstand af væren.

33. "Det var den tredje sande viden jeg opnåede i nattens sidste vagt. Uvidenhed blev forvist og sand viden opstod, mørke blev forvist og lys opstod, som det sker i en der forbliver omhyggelig, brændende og resolut.

34. "Nu, bramin, Der kan være at du tænker: 'Måske er eneboeren Gotama ikke fri for lyst, had, og bedrag selv i dag, hvilket er hvorfor han stadig besøger fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven.' Men du skulle ikke tænke således. Det er fordi jeg ser to fordele at jeg endnu besøger fjerntliggende junglekrat hvilesteder i skoven: Jeg ser en behagelig forbliven for mig selv her og nu, og jeg har medfølelse for fremtidige generationer."

35. "Faktisk, det er fordi Mester Gotama er en fuldendt En, en fuldt oplyst En, at han har medfølelse for fremtidige generationer. Storslået, Mester Gotama! Storslået, Mester Gotama! Mester Gotama har gjort Dhammaen klar på mange måder, som om han har genoprettet hvad der var kastet omkuld, åbenbaret hvad der var skjult, vist vejen til en der var faret vild, eller holdende en lampe op i mørket for dem med syn til at se former. Jeg går Mester Gotama for tilflugt og til Dhammaen og til Sanghaen af bhikkhuer. Lad fra i dag Mester Gotama huske mig som en lægmands tilhænger som er gået til ham for tilflugt for livet."

13 Mahadukkhakkhandha Sutta

Den store tale om massen af lidelse


1. SÅLEDES HAR JEG HØRT. Ved en lejlighed boede den Velsignede Ene i Savatthi Jeta's Lund, Anathapindika's Park.

2. Så da det blev morgen, klædte et antal Bhikkhuer sig på, og tagende deres skåle og ydre dragter, tog de ind til Savatthi for almisse. Da tænkte de: "Det er stadig for tidligt at vandre for almisse i Savatthi. Hvad om vi tog hen til vandringsmændene fra de andre sekters park. Så tog hen til vandringsmændene fra de andre sekters park og udvekslede hilsner med vandringsmændene. Da denne høflige og elskværdige samtale var afsluttet, satte de sig ned til den ene side. Vandringsmændene sagde til dem:

3. "Venner, Eneboeren Gotama beskriver den fuldstændige forståelse af sanselige glæder, og det gør vi også; eneboeren Gotama beskriver den fuldstændige forståelse af materiel form, og det gør vi også; eneboeren Gotama beskriver den fuldstændige forståelse af følelser, og det gør vi også. Hvad er da det særlige her venner, hvad er uoverensstemmelsen, hvad er forskellen mellem eneboeren Gotama's lære af Dhammaen og vores?"

4. De Bhikkhuer da hverken billigede eller misbilligede vandringsmændenes ord. Uden at gøre hverken det ene eller det andet rejste de sig fra deres pladser og tog af sted, tænkende: "Vi vil komme til at forstå betydningen af disse ord i den Velsignede Ene's nærvær."

5. Da de havde vandret for almisse i Savatthi og var vendt tilbage fra deres tiggerrunde, efter måltidet tog de hen til den Velsignede Ene, og efter ar have vist ham agtelse, satte de sig ned til den ene side og fortalte ham hvad der havde fundet sted.

6. Bhikkhuer, vandringsmænd fra andre sekter som siger således skulle spørges således: 'Men, venner, hvad er tilfredsstillelsen, hvad er faren, og hvad er flugten i tilfældet af sanselige glæder? Hvad er tilfredsstillelsen, hvad er faren, og hvad er flugten i tilfældet af materiel form? Hvad er tilfredsstillelsen, hvad er faren, og hvad er flugten i tilfældet af følelser? Hvis de bliver spurgt således, vil vandringsmænd fra andre sekter fejle i at gøre rede for sagen, og hvad mere er, de vil komme i vanskeligheder. Hvorfor det? Fordi det ikke er deres vidensområde. Bhikkuer, jeg ser ingen i verden med dens guder, dens Maraer, og dens brahmaer, i denne generation med dens eneboere og braminer, med dens prinser og dens folk, som kunne tilfredsstille sindet med et svar på disse spørgsmål, med undtagelse af Tathagataen eller hans discipel eller en som har lært det fra dem.

7. "Og hvad, bhikkhuer, er tilfredsstillelsen i tilfældet af sanselige glæder? Bhikkhuer, der er disse fem bånd af sanselige glæder. Hvad er de fem? Former der kan erkendes med øjet som man ønsker sig, begærer, behagelige og sympatiske, forbundet med sanseligt begær, som fremprovokerer lyst. Lyde der kan erkendes med øret...Lugte der kan erkendes med næsen...Aromaer der kan erkendes med tungen...Håndgribelige objekter der kan erkendes med kroppen som man ønsker sig, begærer, behagelige og sympatiske, forbundet med sanseligt begær, som fremprovokerer lyst. Disse er de fem bånd af sanselige glæder. Nu glæden og fryden som opstår afhængig ad disse fem bånd af sanselige glæder er tilfredsstillelsen i tilfældet af sanselige glæder.

8. Og hvad, bhikkhuer, er faren i tilfældet af sanselige glæder? Hør her, Bhikkhuer, på grund af det håndværk ved hvilken en klanmand tjener til livets ophold - hvad enten det er kontrol eller bogføring eller landbrug eller handel eller husførelse eller bueskydning eller kongelig tjeneste, eller ligemeget hvilket håndværk det måtte være - er han nødt til at stå over for kulde, er han nødt til at stå over for varme, han er såret af kontakt med bremser, moskitoer, vind, sol, og krybende ting; han risikerer at dø pga. sult og tørst. Nu dette er en fare i tilfældet af sanselige glæder, en masse af lidelse her og nu, som har sanselige glæder som dens årsag, sanselige glæder som dens kilde, sanselige glæder som dens grundlag, årsagen værende kun sanselige glæder.

9. "Hvis intet gods kommer til klanmanden medens han arbejder og stræber og anstrenger sig således, sørger han, er i nød, og klager, han græder mens han slår sig på brystet og bliver fortvivlet, grædende: 'Mit arbejde er forgæves, min møje er frugtesløs!' Nu dette er også en fare i tilfældet af sanselige glæder, en masse af lidelse her og nu...årsagen værende kun sanselige glæder.

10. "Hvis gods kommer til klanmanden medens han arbejder og stræber og anstrenger sig således, oplever han smerte og sorg ved at beskytte det: 'Hvordan skal hverken konger eller tyve stikke af med mit gods, og heller ikke ild brænde det, og heller ikke vand skylle det væk, og heller ikke hadefulde arvinger stikke af med det?'. Og imens han bevogter og beskytter sit gods, stikker konger eller tyve af med det, eller ild brænder det, eller vand skyller det væk, eller hadefulde arvinger stikker af med det. Og han sørger, er i nød, og klager, han græder mens han slår sig på brystet og bliver fortvivlet, grædende: 'Hvad jeg havde har jeg ikke mere!' Nu dette er også en fare i tilfældet af sanselige glæder, en masse af lidelse her og nu...årsagen værende kun sanselige glæder.

11. "Igen, med sanselige glæder som årsagen, sanselige glæder som kilden, sanselige glæder som grundlaget, årsagen værende kun sanselige glæder, skændes konger med konger, ædle med ædle, braminer med braminer, familiefædre med familiefædre; moder skændes med søn, søn med moder, far med søn, søn med far; broder skændes med broder, broder med søster, søster med broder, ven med ven. Og hør her i deres skænderier, offentlige slagsmål, og stridigheder angriber de hinanden med næverne, jordklumper, kæppe, eller knive, hvorved de udsættes for død eller dødelig lidelse. Nu dette er også en fare i tilfældet af sanselige glæder, en masse af lidelse her og nu...årsagen værende kun sanselige glæder.

12. "Igen, med sanselige glæder som årsagen...tager mænd sværd og skjolde og spænder buer og pilekogger på, og de stormer ind i kamp hobet sammen i dobbelt slagorden med pile og spyd flyvende og sværd glimtende; og der bliver de såret af pile og spyd, og deres hoveder bliver hugget af med sværd, hvorved de udsættes for død eller dødelig lidelse. Nu dette er også en fare i tilfældet af sanselige glæder, en masse af lidelse her og nu...årsagen værende kun sanselige glæder.

13. "Igen, med sanselige glæder som årsagen...tager mænd sværd og skjolde og spænder buer og pilekogger på, og de stormer glatte befæstninger, med pile og spyd flyvende og sværd glimtende; og der bliver de såret af pile og spyd og overhældt med kogende væsker og knust under tunge vægte, og deres hoveder bliver hugget af med sværd, hvorved de udsættes for død eller dødelig lidelse. Nu dette er også en fare i tilfældet af sanselige glæder, en masse af lidelse her og nu...årsagen værende kun sanselige glæder.

14. "Igen, med sanselige glæder som årsagen...bryder mænd ind i huse, plyndrer rigdom, begår indbrudstyveri, bagholdsangriber hovedlandeveje, forfører andres' hustruer, og når de bliver fanget, får konger dem udsat for mange slags tortur. Kongerne får dem pisket med piske, pryglet med spanskrør, pryglet med køller; de får deres hænder hugget af, deres fødder hugget af, deres hænder og fødder hugget af; deres ører hugget af, deres næser hugget af, deres ører og næser hugget af; de får dem udsat for 'fængsels-potten', for 'poleret-skal barberingen', for 'Rãhus mund', for 'ild-kransen', for 'den flammende hånd', for 'græs-bladene', for 'bark-dragten', for 'antilopen', for 'kød-krogene', for 'mønterne', for 'lud-lagen', for 'den drejende stift', for 'den sammenrullede halmmadras'; og de får dem overhældt med kogende olie, og de får dem kastet for at blive fortæret af hunde, og de får dem spiddet levende på pæle, og de får deres hoveder hugget af med sværd-hvorved de udsættes for død eller dødelig lidelse. Nu dette er også en fare i tilfældet af sanselige glæder, en masse af lidelse her og nu...årsagen værende kun sanselige glæder.

15. "Igen, med sanselige glæder som årsagen, sanselige glæder som kilden, sanselige glæder som grundlaget, årsagen værende kun sanselige glæder, hengiver folk sig til umoralsk opførsel af krop, tale og sind. Havende gjort således, med kroppens opløsning, efter døden, kommer de til syne igen i tilstande af afsavn, i et ulykkeligt bestemmelsessted, i fortabelse, endog i helvede. Nu dette er en fare i tilfældet af sanselige glæder, en masse af lidelse det kommende liv, som har sanselige glæder som dens årsag, sanselige glæder som dens kilde, sanselige glæder som dens grundlag, årsagen værende kun sanselige glæder. (Fortsættes)


63 Culamalunkya Sutta

Den korte samtale til Malunkyaputta


1. SÅLEDES HAR JEG HØRT. Ved en lejlighed boede den Velsignede Ene i Savatthi Jeta's Lund, Anathapindika's Park.

2. Da, medens den ærværdige Malunkyaputta, var alene i meditation, opstod den følgende tanke i hans sind:

"Disse spekulative anskuelser er blevet ladt uerklæret af den Velsignede Ene, set bort fra og forkastet af ham, nemlig: 'verden er evig' og 'verden er ikke evig'; 'verden er begrænset' og 'verden er uendelig'; 'sjælen er det samme som kroppen' og 'sjælen er en ting og kroppen en anden'; og 'efter døden eksisterer en Tathagata' og 'efter døden eksisterer en Tathagata ikke' og 'efter døden både eksisterer og ikke eksisterer en Tathagata' og 'efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata.'

Den Velsignede Ene erklærer ikke disse til mig og jeg billiger og accepterer ikke det faktum at han ikke erklærer disse til mig, så jeg skal besøge den Velsignede Ene og spørge ham om betydningen af dette. Hvis han til mig erklærer enten 'verden er evig' eller 'verden er ikke evig'...eller 'efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata,' Da vil jeg føre det hellige liv under ham; hvis han ikke erklærer disse til mig, så vil jeg opgive træningen og vende tilbage til det lave liv."

3. Så, da det blev aften rejste den ærværdige Malunkyaputta sig fra meditationen og tog hen til den Velsignede Ene. Efter at have vist agtelse til ham, satte han sig ned til den ene side og sagde til ham:

"Hør her, ærværdige lærer, medens jeg var alene i meditation opstod følgende tanke i mit sind: 'Disse spekulative anskuelser er blevet ladt uerklæret af den Velsignede Ene...Hvis han ikke erklærer disse til mig, så vil jeg opgive træningen og vende tilbage til det lave liv.' Hvis den Velsignede Ene ved 'verden er evig,' lad den Velsignede Ene erklære til mig 'verden er evig'; hvis den Velsignede Ene ved 'verden er ikke evig,' lad den Velsignede Ene erklære til mig 'verden er ikke evig.' Hvis den Velsignede Ene ikke ved enten 'verden er evig' eller 'verden er ikke evig,' da er det ligetil for en som ikke ved og som ikke ser at sige: 'Jeg ved det ikke, jeg ser det ikke.'

"Hvis den Velsignede Ene ved 'verden er begrænset,'...'verden er uendelig,'...'sjælen er det samme som kroppen,'...'sjælen er en ting og kroppen en anden,'...'efter døden eksisterer en Tathagata,'...'efter døden eksisterer en Tathagata ikke,'...Hvis den Velsignede Ene ved 'efter døden både eksisterer og ikke eksisterer en Tathagata,' lad den Velsignede Ene erklære det til mig; hvis den Velsignede Ene ved 'efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata,' lad den Velsignede Ene erklære det til mig. Hvis den Velsignede Ene ikke ved enten 'efter døden både eksisterer og ikke eksisterer en Tathagata' eller 'efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata' da er det ligetil for en som ikke ved og som ikke ser at sige: 'Jeg ved det ikke, jeg ser det ikke.'"

4. "Hvordan da, Malunkyaputta, har jeg nogensinde sagt til dig: 'Kom, Malunkyaputta, før det hellige liv under mig og jeg vil erklære til dig "verden er evig"...eller "efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata"'?" - "Nej, ærværdige lærer." - "Sagde du nogensinde til mig: 'Jeg vil føre det hellige liv under den Velsignede Ene, og den Velsignede Ene vil erklære til mig "verden er evig"...eller "efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata"'?" - "Nej, ærværdige lærer." - "Det værende således, vildledte mand, hvem er du og hvad opgiver du?

5. "Hvis nogen skulle sige således: 'Jeg vil ikke føre det hellige liv under den Velsignede Ene før den Velsignede Ene erklærer til mig "verden er evig"...eller "efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata." 'Det ville stadig forblive uerklæret af Tathagataen og i mellemtiden ville den person dø. Sæt at, Malunkyaputta, at en mand blev såret af en pil tykt smurt ind med gift, og hans venner og kammerater, hans slægtninge og pårørende, skaffede en kirurg til at behandle ham. Manden ville sige: 'Jeg vil ikke lade kirurgen trække denne pil ud før jeg ved om manden som sårede mig var en ædel eller en bramin eller en købmand eller en arbejder.' Og han ville sige: 'Jeg vil ikke lade kirurgen trække denne pil ud før jeg kender navnet og klanen på manden som sårede mig;...før jeg ved om manden som sårede mig var høj eller lille eller af middel højde;...før jeg ved om manden som sårede mig var mørk eller brun eller af gylden hudfarve;...før jeg ved om manden som sårede mig lever i sådan en landsby eller by eller storby;...før jeg ved om buen der sårede mig var en lang-bue eller en armbrøst;...før jeg ved om buestrengen der sårede mig var fiber eller hør eller sene eller hamp eller bark;...før jeg ved om skaftet der sårede mig var vildt eller dyrket;...før jeg ved med hvilken slags fjer skaftet der sårede mig var udstyret - om de var fra en grib eller en hejre eller en høg eller en påfugl eller en stork;...før jeg ved med hvilken slags sene skaftet der sårede mig var bundet - om det var fra en okse eller en bøffel eller en hjort eller en abe;...før jeg ved hvilken slags pil det var der sårede mig - om den var hov spidset eller kurvet eller forsynet med modhager eller kalvetandet eller med oleander.'

"Alt dette ville stadig ikke være kendt ad den mand og i mellemtiden ville han dø. Således også, Malunkyaputta, hvis nogen skulle sige således: 'Jeg vil ikke føre det hellige liv under den Velsignede Ene før den Velsignede Ene erklærer til mig "verden er evig"...eller "efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata." 'Det ville stadig forblive uerklæret af Tathagataen og i mellemtiden ville den person dø.

6 "Malunkyaputta, hvis der er anskuelsen 'verden er evig,' kan det hellige liv ikke leves; og hvis der er anskuelsen 'verden er ikke evig,' kan det hellige liv ikke leves. Hvad enten der er anskuelsen 'verden er evig' eller anskuelsen 'verden er ikke evig,' der er fødsel, der er aldring, der er død, der er sorg, klage, smerte, nød, og fortvivlelse, hvis ødelæggelse jeg foreskriver her og nu.

"Hvis der er anskuelsen 'verden er begrænset,'...'verden er uendelig,'...'sjælen er det samme som kroppen,'...'sjælen er en ting og kroppen en anden,'... 'efter døden eksisterer en Tathagata,'...'efter døden eksisterer en Tathagata ikke,' kan det hellige liv ikke leves...

Hvis der er anskuelsen 'efter døden både eksisterer og ikke eksisterer en Tathagata,' kan det hellige liv ikke leves; og hvis der er anskuelsen 'efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata,' kan det hellige liv ikke leves. Hvad enten der er anskuelsen 'efter døden både eksisterer og ikke eksisterer en Tathagata' eller anskuelsen 'efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata,' der er fødsel, der er aldring, der er død, der er sorg, klage, smerte, nød, og fortvivlelse, hvis ødelæggelse jeg foreskriver her og nu.

7. "Derfor, Malunkyaputta, husk hvad jeg har ladt uerklæret som uerklæret, og husk hvad jeg erklæret som erklæret. Og hvad har jeg ladt uerklæret? 'Verden er evig' - har jeg ladt uerklæret. 'Verden er ikke evig' - har jeg ladt uerklæret. 'Verden er begrænset' - har jeg ladt uerklæret. 'Verden er uendelig' - har jeg ladt uerklæret. 'Sjælen er det samme som kroppen' - har jeg ladt uerklæret. 'Sjælen er en ting og kroppen en anden' - har jeg ladt uerklæret. 'Efter døden eksisterer en Tathagata' - har jeg ladt uerklæret. 'Efter døden eksisterer en Tathagata ikke' - har jeg ladt uerklæret. 'Efter døden både eksisterer og ikke eksisterer en Tathagata' - har jeg ladt uerklæret. 'Efter døden hverken eksisterer eller ikke eksisterer en Tathagata' - har jeg ladt uerklæret.

8. "Hvorfor har jeg ladt det uerklæret? Fordi det ikke er gavnligt, det hører ikke til det fundamentale i det hellige liv, det fører ikke til desillusion, til lidenskabsløshed, til ophør, til fred, til direkte viden, til oplysning, til Nirvana. Det er derfor jeg har ladt det uerklæret.

9. "Og hvad har jeg erklæret? 'Dette er lidelse' - har jeg erklæret. 'Dette oprindelsen til lidelse' - har jeg erklæret. 'Dette er ophøret af lidelse' - har jeg erklæret. 'Dette er vejen førende til ophøret af lidelse' - har jeg erklæret.

10. "Hvorfor har jeg erklæret det? Fordi det er gavnligt, det hører til det fundamentale i det hellige liv, det fører til desillusion, til lidenskabsløshed, til ophør, til fred, til direkte viden, til oplysning, til Nirvana. Det er derfor har jeg erklæret det.

"Derfor, Malunkyaputta, husk hvad jeg har ladt uerklæret som uerklæret, og husk hvad jeg erklæret som erklæret."

Det er hvad den Velsignede Ene sagde. Den ærværdige Malunkyaputta var tilfreds og glad over den Velsignede Enes ord.


Siden den. 17 maj 2009 er denne side hentet Counter gange.

Opretted den 2. februar 2004.
Sidst opdateret den 4. oktober 2004.

1